Mange analyseproblemer kan løses ved brugen af opstillinger. De data du tidligere har hentet over i regneark for at foretage den sidste finpudsning i forhold til dine præsentationsønsker, kan du nu snildt bearbejde i InfoSuite. På den måde undgår du ekstraarbejde. Når først opstillingen er gemt kan den bruges igen og igen.
Med opstillinger har du fx følgende muligheder for grupperinger:
- Tilføj liste af værdier. Du opretter de grupper, du har behov for, hvorefter de ønskede værdier lægges manuelt i den gruppe, som de skal tilhøre. Det kunne f.eks. være tilknytning af kunderne til kundegrupper eller distrikter
- Interval. Dette er en fra-til funktion. Den anvendes f.eks. ved oprettelse af en resultatopgørelse, hvor de forskellige grupper i resultatopgørelsen oprettes. Det kunne være omsætningen som identificeres ved intervallet fra artskonto 11.000 til artskonto 11.999. Efterfølgende oprettes vareforbruget osv.
- Beregning. Denne bruges til at lave beregninger ud fra de andre grupper, som er tilføjet opstillingen. F.eks. kunne gruppen Dækningsbidrag oprettes og derefter beregnes som Omsætning - Vareforbrug.
- Udvælgelse. Ved brug af udvælgelse har du flere muligheder som indeholder, I interval, Udenfor interval, >, <, = osv. Den kan både anvendes på ID, beskrivelse og analysefelterne. F.eks. kan den anvendes, hvis du ønsker at finde alle de kunder, som har en omsætning over 500.000,-. Eller hvis du i beskrivelsen af dine produkter har brug for alle, der indeholder ordet Jeans...
- Top/bund. Det er muligt at vælge de 10 største kunder (top 10) eller de kunder som har 80% af omsætningen. Den kan f.eks. bruges til etablering af en ABC analyse. Fx beregning, udvælgelse, interval, top/bund (top 10 fx), tilføjelse af værdier. Du kan bearbejde dine data i InfoSuite (i stedet for regneark), gemme dem og arbejde med dem igen og igen. Eksempler: resultatopgørelse, fokus-produkter på tværs af varegrupper, sælgerdistrikt på tværs af ERP-opdeling, etc.
Tilbage